Nyheder fra Canada

Skal canadisk skolesucces danne inspiration i Danmark?

UCC og Danmarks Evalueringsinstitut invitererede den 8. februar centrale danske aktører i skoleverdenen til diskussion med canadisk professor om opsigtsvækkende succes med reform af skoler.
I den canadiske delstat Ontario, der rummer 40% af Canadas befolkning, var skolerne stærkt omdiskuterede i 2003. En ny regering iværksatte en massiv og systematisk indsats. Dårlig omtale er nu blevet vendt på hovedet. Canada ligger i PISAs top 5, også når det handler om etniske minoriteter. Andelen af elever, der går i high school er øget fra 68% til 81%, og andelen af lavt præsterende elever er faldet fra 19% til 7%.
Ontario er en international succeshistorie. Kan Danmark lære af canadierne og måske endda mere end af lande som Singapore, der fx nævnes som et godt eksempel i debatterne om vores folkeskole?
Dette var emnet, da UCC sammen med Danmarks Evalueringsinstitut havde indbudt 60 centrale aktører fra den danske skoleverden til at møde den canadiske professor Ben Levin om deres erfaringer med den omfattende reform af skolevæsenet. Laust Joen Jakobsen, rektor på UCC, og Agi Csonka, direktør på EVA, var værter for arrangementet.
Blandt Ben Levins mange pointer var helt overordnet, hvor afgørende det har været, at der blev etableret stærke partnerskaber mellem alle centrale skoleaktører om nogle meget klare målsætninger for skolereformen, og at disse blev nedfældet til meget korte og klare budskaber, som altid og massivt stod i front for hele indsatsen.  Blandt en lang række andre pointer kom Ben Levin bl.a. ind på:

• Man får ikke bedre skoler ved at fortælle, at noget er dårligt. Vi er gode og kan blive bedre.
• Skolerne skal have en masse konkret hjælp og support. Alle vil gerne gøre det bedre. Ontario ansatte bl.a. centralt 40 dygtige lærere, der rullede ambitionerne ud lokalt og iværksatte mange lokale begivenheder. 
• Det du’r ikke med flere fine projekter fra ministeriekontorer. Nye regler, ordrer fra chefer, workshops og centrale kontorer ændrer ikke hverdagen i skolerne.
• Vi skal hjælpe hele skoler og korps af ledere og lærere. Det er ikke den enkelte, vi skal fokusere på,
• Tal til lærernes engagement og tal faget op. Hårdt arbejde og høje kompetencer kan ændre menneskers liv.
• Kommuniker massivt, men tal ikke om store forandringer og brug fine ord om innovation, men om målsætninger, om hvad vi kan gøre bedre, og hvordan der gives hjælp til dette. 
• Fokus på hvad der faktisk nytter i praksis. Nej tak til store reorganiseringer og store nye it-løsninger som bærende for etableringen af de nye indsatser.  

Og så var Ben Levin i øvrigt leveringsdygtig i et utal af tankevækkende budskaber, som fx:
”I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. Men i praksis er der stor forskel”.
”Vi skal nok sørge for, at skolebussen kører, og at lønnen bliver udbetalt. Ellers bliver der en masse ballade. Men om vi har lærertid til undervisningen og ledertid til lærerne, der hører vi ofte, at der var noget, der glippede.  Men - det vi prioriterer som vigtigst for børnene, det kan vi vel også”.
”Jo, indsatser koster penge. Men det er lige som om, at lidt ny olie i motoren kan være godt, men hvis der kommer for meget olie i, så tiltrækker det støv. Der er helt sikkert mange ting, der kan gøres på nye måder uden, at det koster så meget”
”Hvis vi får indsatsen italesat massivt, hvis vi ikke skælder ud, når nogle tal er dårlige på en skole, men i stedet siger, lad os sende en masse hjælp, ja, så bliver der også lagt et pres på at gøre det endnu bedre. Ingen kan gemme sig”.
”Når jeg hører, at der tales om lærernes og skolernes ret til selv at bestemme, så siger jeg, ja, men der er ingen, der har ret til at gøre det dårligt. Autonomi afhænger af evner. Vi skal ikke sige, at alle skal gøre det på samme måde, men vi skal sige, at alle skal have stærke evner”.